Grenaa Gymnasiums kostskole er en moderne kostskole med en rar atmosfære og gode faciliteter, bl.a. gratis internetadgang og kabel-tv på alle værelser og lektiecafé med skolens lærere. Her kan du bo i trygge rammer, mens du tager din STX, HF eller IB-uddannelse.
På kostskolen ved Grenaa Gymnasium får du en storfamilie på ca. 75 nye bofæller og personale, der interesserer sig for dig og altid er parate til at hjælpe dig, hvis du får brug for det. Tre af skolens lærere bor fast på kostafdelingen.