Velkommen til Grenaa Gymnasiums kostskole, hvor vi er mange, som glæder os til at lære dig at kende. At bo på en kostskole er en mellemting mellem at være flyttet hjemmefra og bo hjemme hos sin egen familie.
På Grenaa Gymnasiums kostskole bor du hyggeligt, trygt og
centralt. Hvis du ikke har mulighed for at bo hjemme eller gerne
vil flytte hjemmefra under trygge forhold, er kostskolen måske
noget for dig. Her får du en storfamilie på ca. 80 nye
bofæller og personale, der altid er parate til at hygge eller
hjælpe dig, hvis du får brug for det.
Én af skolens kostlærere bor fast på kostskolen.
Som ny kostelev er der meget at holde styr på. Og så er der nogle praktiske ting, som det kan være smart at vide, når du flytter. Næsten alle informationer kan du finde i menuen til venstre under punktet Ny på kostskolen, Kostskolens A-Z og Det sker på kostskolen. Under punktet Om os i den grønne bjælke kan du finde mere generelle oplysninger om os, ligesom du via "Grenaa Gymnasium" kan læse mere om gymnasiet.
Vi glæder os til at møde dig.
Med venlig hilsen
Daglig leder
Helle Høgh
Tlf.: +45 21 600 414