Overtrædelse af husorden

Hvis du overtræder husordenen, får du en henstilling, en mundtlig advarsel, en skriftlig advarsel eller i værste fald en bortvisning fra kostskolen. Det er kostlærerne, som giver den mundtlige advarsel. Rektor vurderer, om dine forældre skal underrettes, hvis du er under 18 år. Det er rektor som giver den skriftlige advarsel eller en bortvisning efter indstilling fra kostlærerne. Du får vejledning i, hvordan du kan klage over afgørelsen. Får du en skriftlig advarsel eller en bortvisning, bliver dine forældre altid underrettet, hvis du er under 18 år.